Et fortryllende og sindsbevægende, åndeløst stærkt møde
Et fortryllende og sindsbevægende, åndeløst stærkt møde blev det i aftes med Ensemble Hermes i Tvilum Kirke, som udfoldede sig med det enestående værk “The 4 Seasons – resensed” med en vild og vidt spændt musikalitet og emotionalitet.
At være i selskab med 12 enestående sublimt musikalske troldkvinder og troldmænd – 6 af hver – var som at blive løftet fra det jordiske af musikkens bredeste vingefang.
Disse unge lysende og sommerligt lyst påklædte mennesker drev enhver tanke om storm, væltede træer og havemøbler på flugt.
Lige fra de første buestrøg i “The 4 Seaons – resensed”, med uddrag af De 4 Årstider af hhv. Antonio Vivaldi, Astor Piazolla og Max Richter, vidste vi – godt 100 publikummer – at vi befandt os til en koncert af særlige dimensioner. Et fortryllende og sindsbevægende stærkt møde, hvor vi via musikken blev løftet andetsteds hen hinsides kirkemure og høje hvælvinger.
Det klæder den stringente Vivaldi at komme i selskab med de to andre komponister med en nutidig, anderledes løssluppenhed i deres komposition. Både Astor Piazolla og den vel noget mindre kendte Max Richter har i dette værk omfortolket Vivaldis musik respektfuldt levende, mangefacceteret og med både humoristiske (drillende), smukke betagende fraser og temaer, og i en minimalistisk insisterende tone med modigt gentagne enkelte takter. Musikken var fyldt med varme, blide toner og med fyrigt temperamentsfulde passager, der bidrog til at komme igennem et bredt følelsesregister som publikum. Værket danser rundt i hele ensemblet og tilgodeser de enkelte instrumenter med solopassager – bl.a. fra celloen i en særligt smuk passage.
Som ensemblet selv formulerer det, inviterer de publikum til at fordybe sig i værkernes forskelle og ligheder og dermed i, hvordan musik egentlig bliver til.
Overgangene fra den ene komponist til den anden flød i ét, og ligeledes foregik skiftet mellem de 3 koncertmestre/solister, Romane Queyras, Nicolas Sublet og Agnes Hauge umærkbart – og dog alligevel så tydeligt med hver deres personlige, stærke musikalske udtryk.
Det var en fryd at opleve ensemblets kontakt med hinanden, og hvor ukompliceret de skaber et fælles musikalsk åndedræt med nærvær og sansning i form af små blikke, gestus og smil. De bliver et med deres instrumenter og med hinanden, og bliver på K. E. Løgstrups vis hinandens forudsætninger.
Ensemblet fortæller, at deres vision er at udforske, hvordan de som musikere bliver en levende del af samfundet ved at spille forskelligartede steder og møde alle i publikum i øjenhøjde uden at gå på kompromis med musikkens kvalitet og dybde.
Det var berørende at opleve hvordan musikerne efter koncertens afslutning med stående applaus og højlydte bifald, omfavnede hinanden i glæde og taknemmelighed over deres fælles vellykkede præstation.
Desværre havde vi som bestyrelse forsømt at bringe navnene på alle 12 medlemmer, men det kompenserede Daniel Mortensen fint for ved at bede musikerne om at præsentere sig selv i en navnerunde – og humoristisk tilføjede han at navnerunden ikke gjaldt publikum😊.
Det føles let at spå dette, på alle måder, unge internationalt bredt sammensatte ensemble, en flot musikalsk karriere.
Så godt var det at komme langt ud på landet mellem markerne i et upassende efterårsvejr på en augustaften, og lytte til både forår og sommer. Foråret sprang ud i sidste sats mættet med lys, opdrift og livskraft.
Det er for Ensemble Hermes et ideal at publikum går fra koncerten en opløftende og nærværende oplevelse rigere. Jeg tror, at vi som publikum denne aften opfyldte deres ideal.
Lisbeth Koefoed Jensen
Seneste kommentarer