Rudersdal Kammersolister m. Jonas Frølund
koncert i Silkeborg Kirke den 25. oktober var en formidabel professionel præstation og med et alsidigt program. Ensemblet optræder med varieret besætning, og denne aften kom de som en strygerkvartet og herudover Jonas Frølund på klarinet. Første værk var Alexander Glazunows lille perfekte stykke, “Revrie Orientale”, meditativt følsomt og drømmende, på bare 7 minutter, smukt og nænsomt opført, af og til med toner, der næsten ikke var hørbare. En dejlig optakt til at komme til stede.
Så fulgte Poul Ruders´ brag af en klarinetkvintet! 1. violinist Christine Pryn fortalte om komponisten og om sit lange samarbejde med ham. Ruders er selvlært som komponist – og velkendt både her i landet og i udlandet, hvor bl.a. hans opera “Tjenerindens Fortælling” fra 2022 med det voldsomme kvindeundertrykkende tema, allerede har vundet stor interesse. Christina Pryns begejstring for komponisten var ikke til at tage fejl af. Hun fortalte en lille anekdote, hvor hun havde sagt til Poul Ruders, at “du er på en måde ligesom Joakim von And – han bader i penge, men du bader i toner!”
Smag og behag er som vi ved forskellig. For anmelderen her var værket en stor oplevelse i energi og intensitet, en grådig musik, der sprængte rammerne. Det var som en gensidig opfordring mellem instrumenterne om at komme i dialog. Strygere og klarinet flettede sig ind i hinanden i kåde og legende passager. “Hvordan kan vi mødes og hvordan lander vi?”, synes tonerne at spørge.
2.satsen Larghetto var som en stille tonevandring, en tøvende stemning hos strygerne, klarinetten følger efter, og satsen afsluttes med at instrumenterne mødes og følges ad.
3. og sidste sats, Animato, var spændstig og fyrig. Jeg så for mig et billedrigt, livligt virvar i skoven af smådyr, løv, der blæser i vinden og andre sanselige oplevelser.
Efter en passende pause fulgte Mozarts klarinetkvintet i A-dur. Formodentlig velkendte toner for de fleste. Klarinetten var Mozarts yndlingsinstrument.
Til dette værk blev bassetklarinetten, som er forøget med 4-5 toner, skabt, og en sådan spillede Jonas Frølund på. Dette værks velklingende toner, der lød som englene sang fra kirkens hvælvinger, bidrog vist til at få sjælen genoprettet – ifølge flere af tilhørerne.
Lisbeth Koefoed Jensen
Seneste kommentarer