Absalon String Quartet
leverede en imponerende afslutning på Silkeborg Classic Concerts Festival 2024.
De fire unge, dygtige og energiske musikere lagde ud med et værk, som ikke stod i programmet, nemlig Schuberts Strygekvartet nr. 12, “Quartetsatz”. Derfra hvor jeg sad, lød det som om der blev sagt “Raketsats”, og det gik da også over stok og sten med voldsomme energiudladninger og lyriske passager og fingre der dansede op og ned ad gribebrætterne.
Herefter fulgte et værk skrevet af den amerikanske komponist Caroline Shaw. Et helt moderne stykke, hvor strygerne i den grad kom ud i anderledes klange og teknikker, som i den grad udvidede ens forståelse for, hvilke toner og lyde et strygeinstrument også kan frembringe. Det var spændende, anderledes og smukt.
Efter Shaw havde kvartetten valgt at spille Sjostakovitj’s Strygekvartet nr. 7 i fis-mol. Lidt synd, syntes jeg, da de to værker minder en del om hinanden. Men alt forladt, Sjostakovitj ER jo fantastisk – og svær, hvilket de unge musikere klarede med glans.
Efter pausen kom så et af den 38-årige Beethovens mesterværker, Strygekvartet nr 9, Opus 59, nr 3, som er den tredie af de 3 Razumovsky-kvartetter Det er absolut et af de sværeste værker, specielt den sidste sats, som går i et helt vanvittigt tempo. Imponerende at de fire musikere kunne “følge med”. Desværre må man nok konstatere, at Silkeborg Kirkes efterklang ikke kunne følge med, hvilket lidt udviskede en eleganthed, som denne sats ellers har.
Efter et stort og velfortjent bifald, fik vi pulsen ned igen til to sublimt smukke satser af Rued Langgaards variationer over “Mig hjertelig nu længes..”
Således, efter en dynamisk og emotionelt ladet koncert, kunne vi med smukke klange i ørerne og fred i sjælen vandre ud i sommeraftenen, og tænke tilbage på, hvad jeg vil anse som den på alle måder bedste Silkeborg Classic Concerts Festival.
Tak for det, og på gensyn til alle i august 2025.
Johannes Berggreen
14. august 2024
Seneste kommentarer